SEO-tekster

SEO-tekster

SEO-tekster er søgemaskineoptimerede tekster, der hjælper dit budskab/produkt frem i en websøgning. Mange tror, at SEO-tekster ikke skal have fokus på godt sprog og læsbarhed, men det tror vi på i Overgaard Tekst, så her får du ingen mærkelige sætninger, hvor der er proppet diverse nøgleord ind. Du får til gengæld velskrevne tekster, som dine læsere vil blive glade for at læse.

SEO-tekster

Tekster skal være fængende, interessante og vedkommende. En tekst er ikke bare et tema eller et emne. En god tekst, der øger en virksomheds konkurrencekraft, tager afsæt i afsenderen og har tanke og opmærksomhed på modtagers særkende og forventning – og selvfølgelig præcis forståelse og fokus på tekstens primære budskab.

Webtekster

Mere og mere information og viden findes i dag på nettet, og tekstforfatteren skal forstå de forventninger, som læseren typisk vil have til en webtekst.

Læsbarheden er betydelig anderledes på nettet end på papir, og webteksten skal skæres og brydes op, så den bliver mest mulig læsevenlig. Man kan sige, at de kommunikative spilleregler, som eksisterer på web’en, skal forstås og udnyttes til udarbejdelse af webtekster, der til fulde udnytter webmediet.

For tekstforfatteren betyder det blandt andet, at der er en ekstra parameter, der kræver opmærksomhed. Tekstforfatteren opererer som nævnt inden for treenigheden mellem afsenders værdier, selve budskabet/produktet og så modtageren, når en tekst produceres. Og til en webtekst tilføjes så en ekstra dimension – forventning til og læsbarhed på nettet. Dette samspil giver en effektiv webtekst.

SEO

SEO-tekster er tekster, der er søgemaskineoptimerede. Det betyder, at tekstforfatteren planlægger og producerer teksten, så både Google og læseren vil finde den vedkommende og derfor belønne den med en højere rangering end en typisk ikke-SEO produceret tekst.

Tekster til web’en skal selvfølgelig være præcise, enkle og fængende. Overgaard Tekst udarbejder effektive SEO-tekster, og vi snakker sammen om, hvilken type tekst, der opfylder virksomhedens behov.