Om os

Overgaard Tekst er en familievirksomhed, der leverer effektive tekster til tiden. Overgaard Tekst kombinerer omhyggelighed med kreativitet og dygtighed. Det betyder, at du får tekster af høj kvalitet, som giver positiv opmærksomhed hos målgruppen, og som sætter dit budskab på dagsordenen.

Hvem står bag Overgaard Tekst?

Tekstforfatter Anne Kathrine OvergaardAnne Kathrine Overgaard, cand.scient.:

– Har 16 års erfaring med tekstproduktion til dagspresse, fagtidsskrifter, brochurer, nyhedsbreve, annoncer, pressemeddelelser, webtekster, kronikker, lærebogsmateriale, ghostwriting, mv. samt solid erfaring med kommunikationsopgaver i offentligt regi.

– Har tidligere været freelancejournalist for bl.a. Berlingske Tidende – og har også arbejdet med reklame og marketing. Har desuden arbejdet mange år med organisationsudvikling, kommunikation og ledelse.

– Kandidatuddannelsen er bl.a suppleret med modul om Elektroniske medier, formidling og kommunikation samt en igangværende masteruddannelse Executive Master i Corporate Communication – begge fra Århus Universitet.

”Tekstforfatning er en tillidssag. Det er ikke bare et tema, der skal dækkes med et bestemt antal ord i en bestemt type tekst – også afsenderens værdier skal være helt tydelige samtidig med, at teksten forstår at henvende sig til modtageren. Når disse elementer går op i en smuk helhed, står du med en super tekst. Kan man det, er det sjovt og tilfredsstillende at være tekstforfatter. Det er det Overgaard Tekst kan!”

 

Teksterforfatter Alexander OvergaardAlexander Overgaard, studerer litteraturvidenskab (Syddansk Universitet):

Har erfaring fra produktion af koncepter og webtekster til websites samt webuniverser med annoncefinansiering.

– Har erfaring med kunde- og modtagerperspektiv fra arbejde som salgskonsulent.

”Der er tusindvis af webtekster derude i det virtuelle rum. Det er de tekster, der er skrevet med blik for søgeoptimering, der rangeres øverst i en websøgning. Overgaard Tekst kan hjælpe din webtekst til en bedre listning i en websøgning, samtidig med, at læseren får fuldt udbytte af en velskrevet tekst. En SEO-tekst gør det selvfølgelig ikke alene, når din virksomhed skal brænde igennem på nettet – unikke kvalitetstekster er afgørende, når din virksomhed skal differentiere sig. Det leverer Overgaard Tekst.”

Hvad inspirerer os?

Vi brænder for Overgaard Tekst – for vores fælles virksomhed og for at skrive gode tekster, der giver værdi til kundens virksomhed. Vores daglige inspiration finder vi alle steder – i bøger, nyheder, film, i verden omkring os og i samvær og dialog med andre. Vi har stor glæde af at arbejde sammen, og vi håber, at vores ambitioner og engagement skinner igennem i vores arbejde. Det er det, der gør os til så dygtige tekstforfattere.

Tilsammen tilbyder vi en bred vifte af tekster til en bred målgruppe. Hos Overgaard Tekst er der altid to sæt øjne, der ser din tekst, inden den afleveres til dig. Kontakt os her.